top of page
IMG_20210813_182021_edited.jpg
20230908_160643 - Kopi.jpg

OK - afbræk i mødedagen
på M/S TUNØ

”I forbindelse med afdelingsarrangement i OK, ønskede vi et afbræk i mødedagen og en mulighed for at være sammen socialt. Derfor var det oplagt at booke en sejltur med M/S TUNØ med afgang fra Marselisborg Havn. Sejlturen var på en dag med god vind – så alle blev rystet godt sammen. Undervejs blev alle introduceret for Aarhus havn med fine guide- og historie-fortællinger, samt forplejning undervejs. Kan anbefales til andre som ønsker en oplevelse på havet i godt selskab.” fortæller Klaus Kjær fra OK

Socialt afbræk i mødedagen på M/S TUNØ

Forespørgsel

Aarhus Sail Event modtog en mail med en forespørgsel fra OK med ønske om en havnerundfart for 36-38 personer. OK fik et tilbud tilbage på en sejlads med enten M/S TUNØ med plads til 38 passagerer eller M/S DAGMAR med plads til 72 passagerer, da skibene var tilgængelige på forskellige tidspunkter på den ønskede dag. Som opfølgende spørgsmål, blev der spurgt ind til, om der var mulighed for at sejle ud fra Marselisborg Lystbådehavn, i stedet for Havnepladsen i midtbyen, hvor skibene normalt afgår fra.

Efter telefonisk at have snakket med OK og fortalt om de muligheder der var ved at sejle ud fra Marselisborg Havn fremfor Aarhus Havneplads, nåede vi hurtig til en specifik aftale der opfyldte OK’s ønske.

 

OK prioriterede i høj grad at sejle ud fra Marselisborg Lystbådehavn – derfor faldt valget af skib på M/S TUNØ, der er godkendt til at sejle uden for Aarhus Inderhavn. Desuden er der ca. 30. min. sejlads fra Marselisborg Lystbådehavn ind til Aarhus Inderhavn, hvorfor OK fik fornøjelsen af en alternativ rute på havnerundfarten.

 

Sejladsen

OK påmønstrede M/S TUNØ i Marselisborg Lystbådehavn. Ruten gik herfra ud langs færgeterminalen i Aarhus Havn og forbi containerhavnen. Herefter fortsatte turen ind i Aarhus Inderhavn, bl.a. forbi toldboden, DOKK1 og Navitas. Videre gik turen ud omkring Aarhus Ø, og den nye bydel der bygges der, inden turen gik tilbage til Marselisborg Lystbådehavn, hvor OK afmønstrede igen. Under sejladsen blev der guidet og fortalt historier om byen og Aarhus Havn, i et omfang således gæsterne ombord også havde mulighed for at socialisere med hinanden. Undervejs blev der serveret kolde drikkevarer i form af øl, vin, sodavand og drinks samt snacks.

Kunden siger
"I forbindelse med afdelingsarrangement i OK, ønskede vi et afbræk i mødedagen og en mulighed for at være sammen socialt. Derfor var det oplagt at booke en sejltur med M/S TUNØ med afgang fra Marselisborg Havn. Sejlturen var på en dag med god vind – så alle blev rystet godt sammen. Undervejs blev alle introduceret for Aarhus havn med fine guide- og historie-fortællinger, samt forplejning undervejs. Kan anbefales til andre som ønsker en oplevelse på havet i godt selskab.”

OK logo
bottom of page