MS Tunø

Passagerskib

Bygget: 1965

Længde: 12,19 m

Bredde: 4,27 m

Dybgang: 1,8 m

BRT. 19,95

Antal passagerer: 38

Når der sættes trykluft på den gamle Callesen dieselmotor, og du hører den rolige duk-duk / duk-duk, så har du lyden og stemningen fra Tunø for længe siden.

Tunø Sogneråd fik bygget M/S TUNØ på A. Petersen & Søns Skibs- og Baadebyggeri i Hou i 1965 for den store sum af 200.000 kroner.   Midt i tresserne var det ikke længere almindeligt at bygge passagerbåde i træ. Men tunboerne ville have en skibstype som de kendte fra forgængeren M/S KJELDSEN (Bygget samme sted i 1950), som havde tjent dem trofast -og de betalte selv. Af samme grund har vi bevaret et fartøj, som trækker sporene meget længere tilbage end midten af 1960'erne.

M/S TUNØ passede trofast sin dont indtil maj 1979. Kort tid efter blev det solgt til en privatperson, som i nogle år brugte skibet til havnerundfart i Aarhus.

En gruppe skibsentusiaster fra Samsø opkøbte skibet i 2005 gav sig i kast med en gennemgribende million-renovering. I dag sejler M/S Tunø med turister og selskaber fra Samsø, Tunø og Aarhus - og trækker igen sit kølvand i Aarhusbugtens vande.

Our Address

Aarhus Sail Event ∙ Aarhus Internationale Sejlsportscenter ∙ Esther Aggerbos Gade 80 ∙ 8000 Aarhus C

Contact Us

T.+45  2045 2474 ∙  E-MAIL: mail@aarhussailevent.dk

T.+45  6160 7910