Sælsafari på Samsø
Sælsafari
Vi tager jer med på en oplevelse hvor I kan opleve de mange sæler, der holder til øst for Samsø.
Turen går til øerne øst for Samsø: Vejrø, Kyholm, Besser Rev og Lindholm.
Ved stenrevet "Bosserne" gør vi holdt for at opleve sælerne i området.
Ombord kan købes vin, øl, sodavand, kaffe/thé mm.
Medbragt mad må nydes ombord.
Fortællingerne
Ud for Kyholm fortæller skipper om de særprægede naturomgivelsers tilblivelse og øens spændende historier bl.a. om hvordan øen blev brugt som karantænestation for Jylland i 17- og 1800-tallet m.m.
I det enestående farvand er der masser af søfugle og meget ofte også sø marsvin.
Sælerne
Sælerne er nysgerrige og kommer af og til helt tæt på skibet.
Der er 3-400 gråsæler i området, så chancen for at opleve gråsælerne er store i sommermånederne.
"Bosserne" er også yngleplads for sælerne, og ofte ser vi de små sælunger boltre sig i vandet.
Priser
Voksne kr. 175,-
Børn tom. 12 år kr. 100,-
Varighed
Sejladsen varer 2½ timer
Mødested
Langør Havn, Samsø - se på kort
Skibet
M/S TUNØ - sejler i månederne juli til midt august
M/S TUNØ er et kulturhistorisk skib fra 1965. Det er den sidst byggede træskibsfærge i Danmark og var oprindelig postbåd og forsyningsskib til beboerne på Tunø.
Yderligere info
Coronapas
M/S TUNØ: Ikke krav om coronapas.
Betalingsmetoder på skibet
Kontant eller med mobilpay
Børn ≤ 3 år sejler gratis med, men der kræves billet, som kan hentes via billetsiden
Ledsagerkort
Vi tager imod ledsagerkort.
Tag kontakt til os, så fremsender vi en billet
Hunde
Det er tilladt at have hund med, så længe den er i snor og du har fuld kontrol over hunden
Barnevogne
Det er muligt et medbringe barnevogn og klapvogn uden beregning
Cykler
Cykler kan ikke medbringes ombord
Toilet
Der er toilet ombord.
M/S TUNØ: Ikke handicapvenligt
Vejret
Hvis skipper vurderer at der er for meget vind aflyses eller indstilles sejladsen og billetterne refunderes eller ombyttes
Redningsveste
Der er redningsveste ombord til alle, men de skal kun tages på, hvis skipper vurderer det er nødvendigt