Sejlsportscentret
Huset
Aarhus Sail Event holder til på Aarhus Internationale Sejlsportscenter.
Dette giver vore gæster adgang til helt unikke faciliteter i et internationalt sejlermiljø, i absolut verdensklasse, og på den bedste lokation i Aarhus.
Sejlsportscentret ligger helt ned til vandet ved indsejlingen til den gamle Fiskerihavn.
Helt ideel for en kort walk and talk langs kystpromenaden.
Konferencer
Centret giver adgang til konferencelokale med 360° panoramaudsigt og alt i AV-udstyr.
I har mulighed for at booke jeres firmaarrangement i hjertet af det maritime Aarhus Ø.
Gruppeområder
Der er mulighed for at mødes i mindre grupper overalt på Sejlsportscentret.
Alle steder er der store panoramavinduer som gøre opholdet til en oplevelse som bidrager til trivslen dagen igennem.
Terrassen og Forplejning
På den store terrasse med udsigt over lystbådehavnen og træskibshavnen er der mulighed for at nyde pausen, frokosten eller det helt store grillarrangement.
Vi sørger naturligvis for jeres forplejning dagen igennem.
Udendørsarealerne
Vi har masser af plads omkring centret. Her er mulighed for at gå en tur i løbet af dagen, og vi arrangerer gerne fælles aktiviteter på plænerne eller på vandet.
En mulighed er en havnerundfart eller en sejlads i RIB-både i en af pauserne.
Bådhallen
Det emmer af liv når 49'er og Nacra jollerne trimmes og klargøres i den store bådhal, hvor vi også afholder vores teambuilding øvelser, side om side med verdenseliten.