Leje af hele skibet

Leje af skib

Skibet...

Skibet er M/S TUNØ som ligger i havnen i Aarhus.

 

Skibet er et charmerende, bevaringsværdigt og kulturhistorisk træskib. 

 

Det er bygget i 1965 og har fungeret som eneste forbindelse mellem Tunø og fastlandet. Der er plads til 38 gæster ombord, og der er plads både udenfor og indenfor.

Skibet er meget sødygtigt og ligger stabilt i vandet.

skibscharter Aarhus

Mulighederne...

Mange gæster har afholdt fødselsdage, receptioner og bryllupper ombord på skibet, og I har naturligvis mulighed for at planlægge dagen selv eller i samarbejde med os. Vi aftaler sejladsens varighed, og vi har input til flere smukke ruter hvis I ønsker det.

Det er muligt at sejle i et stræk, og I kan også vælge at gå i land undervejs på turen, ligesom en havnerundfart kan være en del af oplevelsen.

Leje af skib Aarhus

Ruterne....

Turen kan f.eks. gå langs den nordlige kyst mod Egå og Kalø Vig. Vi kan også krydse bugten og besøge den smukke Knebel Vig og den tilhørende havn på Mols.

 

Turen kan også gå mod syd forbi Marselisborg Havn og langs Marselisborg Skovene.

 

Endelig kan vi også sejle ud midt på bugten og mærke skumsprøjtet for boven.

 

Familie sejlads i Aarhus

Guides...

Med årene har vore guides fået et detaljeret kendskab til Aarhus Havn og kyststrækningerne omkring.

 

Vi har masser af historier, de fleste er sandfærdige, og vi bidrager gerne med anekdoter og historiske  gengivelser som tegner et godt billede af en svunden tid, men også fakta om alle de visioner og projekter som tegner byens fremtid.

Forplejning..

Skibet har altid gode vine og det bedste øl ombord til vore gæster, og naturligvis god kaffe.

 

Vi sørger også gerne for forplejning til turen i form af frokost eller middag ombord. Vi har forslagene til moderne "beskøjter" som gør oplevelsen fuldendt.

 

Det er også muligt selv at medbringe en madkurv ombord på skibet.

Leje af skib Aarhus

Priser

Skibet kan chartres med skipper og besætning. Op til 38 gæster ombord, men vi sejler naturligvis også med færre ombord.

 

Varigheden af sejladsen aftales forud for turen.

Kontakt os for spørgsmål, planlægning og bookning på telefon 7199 6066.

Knap